Dæmninger og reservoirer: fremtidige datoer, forebyggelse, vedligeholdelse og befolkningens beredskab

Af Jucelino Luz
Indledning: Forebyggelse betyder beskyttelse af menneskeliv
Dæmninger er vigtige ingeniørkonstruktioner og spiller en central rolle i samfundet, herunder inden for vandforsyning, energiproduktion, oversvømmelseskontrol, kunstvanding og økonomisk udvikling. Ingen menneskeskabt konstruktion er imidlertid permanent fri for risiko. Med tiden ældes dæmninger og påvirkes af klima, erosion, geologiske forandringer og langvarig anvendelse. Derfor kræver de løbende inspektion, vedligeholdelse, modernisering og overvågning.

Sikkerheden ved en dæmning bør ikke udelukkende betragtes som et ingeniørmæssigt spørgsmål. Frem for alt er det et spørgsmål om offentlig sikkerhed, miljøbeskyttelse og beskyttelse af menneskeliv.

I forskellige dele af verden findes der dæmninger, som er klassificeret som anlæg med høj risiko eller stort potentielt skadeomfang. Aldrende infrastruktur, ekstreme nedbørsmængder, oversvømmelser, ændrede klimatiske forhold og mulige mangler i tilsynet kan øge disse konstruktioners sårbarhed.

Formålet med dette dokument er derfor først og fremmest uddannelsesmæssigt og forebyggende. Det har ikke til hensigt at skabe frygt eller panik og heller ikke at hævde, at en bestemt katastrofe nødvendigvis vil indtræffe. Formålet er at rette opmærksomheden mod tre grundlæggende søjler:
befolkningens beredskab, løbende vedligeholdelse af konstruktionerne samt styrkelse af sikkerheds- og beredskabssystemerne.
1. Befolkningens beredskab skal begynde, før en nødsituation opstår
Et velforberedt lokalsamfund har bedre forudsætninger for at reagere hurtigt og organiseret, når en risikosituation opstår.
Mennesker, der bor nedstrøms for dæmninger, bør modtage tydelig og let tilgængelig information om områder, der potentielt kan blive berørt, evakueringsruter, sikre samlingssteder, varslingssystemer og de procedurer, der skal følges i en nødsituation.
Denne beredskab bør ikke først iværksættes, når et problem allerede er opstået. Den bør være en del af et permanent program for forebyggende oplysning.
Skoler, hospitaler, virksomheder, offentlige institutioner, lokale organisationer og familier bør kende de grundlæggende sikkerhedsprocedurer. Regelmæssige evakueringsøvelser kan hjælpe mennesker med at vide, hvordan de skal handle i en reel nødsituation uden at være fuldstændigt afhængige af instruktioner i sidste øjeblik.
Korrekt information kan redde liv.
2. Kontinuerlig vedligeholdelse: et ansvar, der ikke må udsættes
Blandt de tekniske faktorer, der kan true en dæmnings sikkerhed, er intern erosion, udsivning, overløb over dæmningens krone, problemer med fundamentet, utilstrækkelig kapacitet i overløbsanlæg og ustabilitet forbundet med seismiske hændelser. Ældre konstruktioner kan desuden være udformet efter tekniske standarder og miljøforhold, der adskiller sig fra nutidens.
Vedligeholdelse bør derfor betragtes som en permanent og højt prioriteret aktivitet.
Regelmæssige inspektioner bør tidligt kunne identificere revner, udsivning, deformationer, erosion, fejl på porte, problemer med overløbsanlæg, ændringer i fundamentet og andre tegn, der kan indikere en forringelse af sikkerheden.
Ressourcer, der afsættes til vedligeholdelse, bør anvendes ansvarligt, gennemsigtigt og i overensstemmelse med tekniske prioriteter. Udsættelse af nødvendige reparationer kan omdanne et problem, der oprindeligt er håndterbart, til en nødsituation i stor skala.
Vedligeholdelse er ikke en unødvendig udgift; det er en investering i beskyttelsen af menneskeliv, miljøet samt offentlig og privat ejendom.
3. Sikkerhed kræver kontinuerlig overvågning
Moderne teknologi gør det muligt at overvåge forskellige parametre ved en dæmning næsten i realtid.
Sensorer, meteorologiske stationer, geotekniske instrumenter, systemer til måling af vandstanden i reservoirer og andre overvågningsmekanismer kan hjælpe fagfolk med at opdage ændringer, før de udvikler sig til kritiske situationer.
Teknologi alene er dog ikke tilstrækkelig uden beredskabsplanlægning.
Hvert anlæg bør have klart definerede procedurer for forskellige risikoniveauer, herunder øjeblikkelig kommunikation mellem operatører, myndigheder for civilbeskyttelse og katastrofehåndtering, lokale myndigheder, beredskabstjenester og lokalsamfund, der potentielt kan blive berørt.
Når der foreligger en konkret risiko, skal befolkningen hurtigt modtage officiel information på en enkel, tydelig og objektiv måde.
4. Internationale eksempler bør bruges som læring
Det oprindelige dokument omtaler forskellige dæmninger og reservoirer i lande som Irak, USA, Zambia, Zimbabwe, Det Forenede Kongerige, Peru, Indien, Nepal, Australien, Kina og andre lande og beskriver bekymringer vedrørende aldring, erosion, seismiske hændelser, ekstreme nedbørsmængder, konflikter, strukturelle problemer og vanskeligheder med vedligeholdelse.
Disse eksempler bør først og fremmest betragtes som forebyggende casestudier og ikke som påstande om, at en bestemt konstruktion nødvendigvis vil kollapse.
Internationale erfaringer viser, at tidligere hændelser kan afsløre væsentlige sårbarheder. Hændelsen ved Oroville i 2017 krævede eksempelvis en omfattende evakuering efter problemer med overløbsanlæggene.
Sådanne hændelser bør få regeringer, ingeniører, operatører og lokalsamfund til at stille følgende spørgsmål:
Er vi forberedt, hvis en nødsituation opstår?
Fra et forebyggende perspektiv er dette spørgsmål langt vigtigere end på forhånd at forsøge at fastslå, om en bestemt tragedie rent faktisk vil indtræffe.
5. Datoer og forudsigelser bør ikke skabe panik
Den oprindelige tekst angiver datoer, der forbindes med mulige fremtidige hændelser, og præciserer senere, at disse ikke repræsenterer forudbestemte eller uundgåelige udfald, hvilket understreger budskabets forebyggende og uddannelsesmæssige karakter.
Denne præcisering er af grundlæggende betydning.
Enhver forudsigelse, personlig opfattelse, åndelig fortolkning eller indikation af en mulig fremtidig hændelse skal klart adskilles fra en teknisk ingeniørfaglig vurdering.
Den officielle vurdering af en dæmnings sikkerhedsniveau bør foretages af ansvarlige ingeniører, tilsynsmyndigheder, kompetente myndigheder samt institutioner inden for civilbeskyttelse og katastrofehåndtering.
Derfor bør de nævnte datoer kun forstås i sammenhæng med de forudsigelser, som forfatteren fremlægger, og ikke som en teknisk bekræftelse på, at en dæmning vil bryde sammen netop på den pågældende dato.
En ansvarlig tilgang er at bruge enhver advarsel som et incitament til forebyggelse og aldrig som et middel til at skabe frygt.
6. Ekstreme nedbørsmængder og miljøforandringer kræver planlægning
Intense vejrhændelser kan hurtigt hæve vandstanden i reservoirer og øge belastningen på dræningssystemer, overløbsanlæg og porte.
Teksten beskriver situationer med kraftig nedbør og vandudledninger fra visse reservoirer i Kina og viser, hvordan lokalsamfund nedstrøms kan blive sårbare, når store vandmængder skal håndteres i kritiske perioder.
Dette understreger behovet for at integrere ingeniørvidenskab, meteorologi, vandressourceforvaltning, civilbeskyttelse og offentlig kommunikation.
At planlægge for ekstreme situationer betyder ikke at hævde, at de nødvendigvis vil indtræffe. Det betyder, at der findes på forhånd fastlagte procedurer til at begrænse tab af menneskeliv og materielle skader, hvis sådanne situationer opstår.
7. Et permanent uddannelsesprogram for risikoområder
Et af de vigtigste punkter i det oprindelige dokument er behovet for at udvide undervisning og oplysning for mennesker, der bor i sårbare områder, samt at etablere strukturer, der er dedikeret til forebyggende vejledning og beredskab.
Dette forslag fortjener særlig opmærksomhed.
Der kan etableres centre for uddannelse, forebyggelse og beredskab i nødsituationer, især i områder tæt på dæmninger, floder, skråninger og zoner, der er udsat for oversvømmelser, jordskælv, tsunamier, skovbrande og andre naturlige eller teknologiske risici.
Sådanne centre kan løbende arbejde med oplysning af lokalsamfund, uddannelse af frivillige, risikokortlægning, evakueringsøvelser, førstehjælp, miljøoplysning, familieberedskab og kommunikation i nødsituationer.
Børn og unge bør også modtage forebyggende undervisning, der er tilpasset deres alder. Opbygningen af en forebyggelseskultur allerede i skolen kan bidrage til langt mere modstandsdygtige lokalsamfund i fremtiden.
Forebyggende bemærkning om de angivne datoer
Datoerne nedenfor indgår i de forudsigelser og optegnelser, som forfatteren har fremlagt i den oprindelige tekst. De må ikke fortolkes som en teknisk, videnskabelig eller officiel bekræftelse på, at en bestemt dæmning nødvendigvis vil blive beskadiget, bryde eller kollapse på den angivne dato.
Dokumentet forklarer selv, at disse datoer ikke repræsenterer forudbestemte udfald, og at hændelser kan ændre sig, indtræffe tidligere eller blive forsinket, samtidig med at deres uddannelsesmæssige, forebyggende og beredskabsorienterede formål bevares.
Formålet med denne præsentation er derfor at fremme inspektioner, vedligeholdelse, overvågning, evakueringsplaner, uddannelse af lokalsamfund og tidlig handling fra de kompetente myndigheders side.
1. Mosul-dæmningen — Irak
Angivet fremtidig dato: 15. november 2029
Mosul-dæmningen er bygget på en geologisk formation, der indeholder opløseligt gips, hvilket kræver kontinuerlig overvågning og vedligeholdelse. Den oprindelige tekst understreger behovet for løbende stabiliseringsarbejde og angiver 15. november 2029 som en mulig dato forbundet med fremtidige problemer.
Fra et forebyggende perspektiv bør potentielt berørte lokalsamfund på forhånd kende evakueringsruter, sikre steder og varslingssystemer.
Vedligeholdelse af fundamentet og strukturel overvågning bør fortsat have høj prioritet.
2. Oroville-dæmningen — USA
Angivet fremtidig dato: 17. juli 2030
Teksten henviser til problemerne i 2017 ved hovedoverløbet og nødoverløbet, som førte til evakuering af omkring 200.000 mennesker. Forfatterens forudsigelse angiver 17. juli 2030 som en mulig fremtidig risikodato.
Hændelsen i 2017 viser betydningen af regelmæssige inspektioner, vedligeholdelse af overløbsanlæg, beredskabsøvelser og hurtig kommunikation med befolkningen.
3. Kariba-dæmningen — Zambia/Zimbabwe
Angivet fremtidig dato: 31. december 2032
Dokumentet henleder opmærksomheden på erosionsprocesser nær dæmningens fundament, som gradvist kan påvirke dens stabilitet. Forfatteren angiver 31. december 2032 som en mulig dato forbundet med en fremtidig hændelse.
Forebyggende tiltag bør fokusere på overvågning af fundamentet, erosionskontrol, reparationsarbejde og beredskab i lokalsamfundene nedstrøms langs Zambezi-floden.
4. Toddbrook-reservoiret, Whaley Bridge — Det Forenede Kongerige
Angivet fremtidig dato: 3. august 2034
I 2019 medførte kraftig nedbør skader på beklædningen af det sekundære overløbsanlæg og krævede en omfattende beredskabsindsats. I dokumentet angiver forfatteren 3. august 2034 som en mulig fremtidig dato, der kan kræve særlig opmærksomhed.
Dette tilfælde understreger behovet for særlig opmærksomhed på ældre dæmninger, herunder grundige inspektioner af overløbsanlæg, dræningssystemer og deres kapacitet til at håndtere ekstrem nedbør.
5. Dæmninger ved floderne Tigris og Eufrat — Syrien/Tyrkiet
Angivet fremtidig dato: 25. august 2036
Teksten omtaler dæmninger i en region præget af konflikter, driftsmæssige vanskeligheder og perioder med utilstrækkelig vedligeholdelse. Tabqa-dæmningen nævnes også, og 25. august 2036 angives som en mulig fremtidig dato forbundet med et kollaps.
I politisk ustabile områder bliver beskyttelse af anlæg, teknisk vedligeholdelse og kontinuitet i overvågningssystemerne endnu vigtigere.
6. Mantaro-Tablachaca-dæmningen — Peru
Angivet fremtidig dato: 12. maj 2036
Teksten beskriver bekymringer vedrørende erosion og mulig strukturel sårbarhed. Forudsigelsen forbinder et muligt problem med en kombination af klimaændringer og et muligt jordskælv med en magnitude på 8,0 og angiver datoen 12. maj 2036.
Beredskabet bør omfatte seismisk overvågning, strukturelle inspektioner, opdatering af beredskabsplaner og information til befolkningen i Mantaro-dalen.
7. C. J. Strike-dæmningen — USA
Angivet fremtidig dato: 14. juni 2037
Denne dæmning ligger i Idaho og beskrives i teksten som en konstruktion, der kræver opmærksomhed på grund af regional seismisk aktivitet og mulighed for jordlikvefaktion. Dokumentet angiver 14. juni 2037 som en mulig fremtidig dato for kollaps.
Forebyggelse kræver opdaterede geotekniske undersøgelser, seismisk overvågning og en gennemgang af evakueringsprocedurerne.
8. Dæmninger i Himalaya-regionen — Indien/Nepal
Angivet fremtidig dato: 13. januar 2038
Dokumentet retter opmærksomheden mod dæmninger i en region med høj seismisk aktivitet og betydelig miljømæssig sårbarhed. Blandt de nævnte risici er jordskælv, pludselige oversvømmelser som følge af brud på gletsjersøer og jordskred. Den angivne fremtidige dato er 13. januar 2038.
Forebyggende arbejde bør integrere ingeniørvidenskab, overvågning af gletsjere, meteorologiske systemer, seismiske undersøgelser og uddannelse af bjergsamfund.
9. Llyn Brianne-dæmningen — Wales
Angivet fremtidig dato: 26. september 2029
Selv om teksten selv angiver, at dæmningen på nuværende tidspunkt betragtes som sikker, fremhæves også eksistensen af oversvømmelseskort for ekstreme scenarier. Forfatteren angiver 26. september 2029 som en mulig fremtidig dato for kollaps.
Oversvømmelseskort bør anvendes som planlægningsværktøjer til på forhånd at identificere evakueringsområder og sikre ruter.
10. Wivenhoe-dæmningen — Australien
Angivet fremtidig dato: 30. november 2039
Under oversvømmelserne i Queensland i 2011 stod dæmningen over for kritiske forhold vedrørende opbevaring og udledning af vand. I dokumentet angiver forfatteren 30. november 2039 som en mulig fremtidig dato for kollaps.
Sikker drift afhænger af pålidelige vejrudsigter, kontrol af vandstanden i reservoiret, korrekt betjening af porte og tidlig kommunikation med byer nedstrøms.
11. Wolf Creek-dæmningen — USA
Angivet fremtidig dato: 23. maj 2031
Teksten oplyser, at konstruktionen har gennemgået et omfattende rehabiliteringsprogram for at håndtere problemer med udsivning og intern erosion. Forfatterens forudsigelse angiver 23. maj 2031 som en mulig fremtidig dato for kollaps.
Dette tilfælde viser, at overvågningen skal fortsætte, selv efter omfattende rehabiliteringsarbejder.
12. Dæmninger i Nordkorea
Angivet fremtidig dato: 4. oktober 2031
Dokumentet udtrykker bekymring over dæmninger, der er bygget opstrøms for tæt befolkede områder nær Sydkorea. Forfatteren angiver 4. oktober 2031 som en fremtidig dato.
Grænseoverskridende spørgsmål vedrørende dæmninger kræver kommunikation, teknisk samarbejde, varslingssystemer og humanitær planlægning.
13. De Tre Slugters Dæmning — Kina
Angivet fremtidig dato: 14. december 2040
Teksten fremhæver den belastning, som De Tre Slugters Dæmning kan blive udsat for under store oversvømmelser, og angiver 14. december 2040 som en mulig fremtidig dato forbundet med strukturelle problemer.
Den store koncentration af befolkning og økonomisk aktivitet nedstrøms gør kontinuerlig overvågning, forsigtig styring af vandstanden og omfattende beredskabsplaner nødvendige.
14. Xiai-reservoiret — Kina
Specifik fremtidig dato: ikke angivet i det oprindelige afsnit
Dokumentet oplyser, at reservoiret efter sigende blev bygget i 2005, og beskriver situationer med kraftig nedbør, farligt stigende vandstande og behov for omfattende vandudledninger.
Teksten beskriver også konsekvenserne af vandudledninger for det nærliggende Huangcun-område.
I dette specifikke afsnit angiver den oprindelige tekst imidlertid ingen fremtidig dato for et muligt kollaps.
Der bør derfor ikke tilføjes en dato, som ikke udtrykkeligt fremgår af dokumentet.
15. Baipenzhu-reservoiret — Kina
Angivet fremtidig dato: 18. august 2041
Teksten beskriver stigende vandstande i Baipenzhu-reservoiret i forbindelse med kraftig nedbør og højere vandstande i lokale floder. Forfatteren angiver 18. august 2041 som en mulig fremtidig dato for kollaps.
Forebyggende arbejde bør omfatte hydrologisk kontrol, vedligeholdelse af porte, vejrudsigter, varslingssystemer og evakueringsplanlægning for sårbare områder.
Kronologisk oversigt over de angivne datoer
26. september 2029 — Llyn Brianne-dæmningen, Wales.
15. november 2029 — Mosul-dæmningen, Irak.
17. juli 2030 — Oroville-dæmningen, USA.
23. maj 2031 — Wolf Creek-dæmningen, USA.
4. oktober 2031 — Dæmninger i Nordkorea.
31. december 2032 — Kariba-dæmningen, Zambia/Zimbabwe.
3. august 2034 — Toddbrook-reservoiret, Whaley Bridge, Det Forenede Kongerige.
12. maj 2036 — Mantaro-Tablachaca-dæmningen, Peru.
25. august 2036 — Dæmninger ved Tigris og Eufrat, Syrien/Tyrkiet.
14. juni 2037 — C. J. Strike-dæmningen, USA.
13. januar 2038 — Dæmninger i Himalaya-regionen, Indien/Nepal.
30. november 2039 — Wivenhoe-dæmningen, Australien.
14. december 2040 — De Tre Slugters Dæmning, Kina.
18. august 2041 — Baipenzhu-reservoiret, Kina.
Xiai-reservoiret — ingen specifik fremtidig dato er angivet i det oprindelige afsnit.
Befolkningens beredskab
Uanset de angivne datoer er den vigtigste anbefaling i dette dokument, at mennesker, der bor i nærheden af dæmninger eller i områder med potentiel oversvømmelsesrisiko, bør være tilstrækkeligt forberedte.
De ansvarlige myndigheder bør stille risikokort, evakueringsruter, beskyttelsessteder, sirenesystemer, nødmeddelelser og regelmæssige øvelser til rådighed.
8. Hvad ethvert lokalsamfund bør vide
Ethvert lokalsamfund, der bor i et område, som potentielt kan blive påvirket af en dæmningsrelateret hændelse, bør på forhånd kende:
- de officielle evakueringsruter;
- samlingssteder og områder, der er udpeget som sikre;
- betydningen af sirener og andre nødsignaler;
- de officielle kommunikationskanaler, som myndighederne anvender;
- procedurer for at hjælpe børn, ældre og personer med begrænset mobilitet;
- alternative transport- eller bevægelsesmuligheder, hvis visse veje bliver blokeret;
- kontaktoplysninger til lokale beredskabs- og redningstjenester;
- grundlæggende førstehjælpsprocedurer;
- betydningen af ikke at vende tilbage til et evakueret område uden officiel tilladelse;
- behovet for at have et mindre nødberedskabssæt til familien med vigtige dokumenter, vand, fast anvendt medicin og andre nødvendige genstande.
Konklusion: Erstat frygt med beredskab
Hovedbudskabet bør være enkelt:
Vi behøver ikke vente på en tragedie, før vi begynder at forberede os.
Dæmninger vil fortsat være afgørende for mange samfund. Udfordringen er at sikre, at de inspiceres, vedligeholdes og moderniseres korrekt, samtidig med at den befolkning, der potentielt kan blive udsat for risiko, er velinformeret og forberedt.
Regeringer og operatører har ansvaret for vedligeholdelse, tilsyn, overvågning og beredskabsplanlægning. Lokale myndigheder skal sikre effektive kommunikations- og evakueringssystemer. Fagfolk bør levere pålidelig teknisk information. Lokalsamfund bør have adgang til forebyggende undervisning.
Forudsigelser må ikke erstatte videnskab, ingeniørfaglig viden, myndighedstilsyn eller officiel information. På samme måde må usikkerhed om fremtiden ikke bruges som begrundelse for at ignorere kendte risici.
Forebyggelse betyder at opdage tegnene, før et problem bliver mere alvorligt.
Vedligeholdelse betyder at beskytte en konstruktion, før den forringes.
Uddannelse betyder at forberede mennesker, før en nødsituation opstår.
Formålet med dette budskab er at bidrage til udviklingen af en international kultur præget af forebyggelse, ansvar og solidaritet og at tilskynde myndigheder og lokalsamfund til at beskytte det mest værdifulde: menneskeliv og miljøet.
Jucelino Luz
Journalist, miljøaktivist, psykoanalytiker, influencer, forsker og åndelig rådgiver